Hver sommer afholder Andebølle Ungdomshøjskole Sommerkurser for familer i ugerne 26-30. I kommer som famile og bor på skolen under kurset, lærer nogle nye mennesker at kende og har nogle gode og lærerige timer sammen indenfor det tema I ønsker.
I uge 27 (4/7-10/7) og 28 (11/7-17/7) er der familiekurser i
Cirkus
De 2 cirkus kurser har samme indhold, dog er der fra 11-17. juli også kursus i cirkusmusik. Kursusleder: Astrid Søndergaard - www.cirkus-aroma.dk
Har du lyst til at trylle, klovne, gå på line, jonglere eller cykle på et hjul? Eller skal du være sprechstallmeister eller cirkustjener? Mulighederne er mange på cirkus kurserne.
Kurset indledes med et lille introduktions-show samt opvarmning indeholdende anti-genertheds- og uselvhøjtidelighedsøvelser.
Derefter står vi på hovedet i cirkuskasserne og finder ud af hvem der har lyst til at trylle, gå på line, jonglere, klovne og cykle på et hjul, hvem der drømmer om at spille i orkester (kun uge 28), blive sprechstallmeister eller cirkustjener.
Hernæst arbejdes der på mindst 2 forestillinger, som vises for et publikum bestående af pensionister, børnehaver, familie o.lign.
Der er plads til alle og vi tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker
og evner. Du er velkommen til at komme med gode idéer og hvis du har et nummer med hjemmefra, kan vi videreudvikle det.