For første gang i dette millennium har Andebølle Ungdomshøjskole begivet sig nordpå. Denne gang var det høje tinder og det hvide paradis der trak.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi på Andebølle drømmer om en idrætshal, for således at give eleverne en kropslig oplevelse. Det blev der i fuld udstrækning kompenseret for i Norge.
På ski og snowboard fløj de ned af bakkerne, nogle gange med varm chokolade i maven, andre gange med den overdådige frokost, som de selv havde tilberedt i de lækre hytter.
Og helt sikkert følte de trætheden i både krop og sjæl, efter en dag med disse voldsomme kropslige udfordringer.
Solen skinnede alle dage fra en skyfri himmel, varmt og godt på ski, ikke lige det vi havde regnet med. Ja jeg så sågar nogle elever stå på ski i undertøj.
Alle var lykkelige og måske lykken fik et ekstra lift, da der torsdag var fest m pyramider af sødt og flydende.
At stå på ski/snowboard er den ultimativ oplevelse af "flow", det er bare at overgive sig til bakken og kaste sig ud over den skræmmende afgrund og nyde faldet.