Salsakursus til piger og kvinder med overspisning

Område: Hovedstaden - Frederiksberg

Du har nu muligheden for at danse dig til mere selvværd og livsglæde. I samarbejde med underviser Anne Julie Folkerman har LMS tilrettelagt et helt specielt salsakursus for piger og kvinder med overspisning.

Efter stor succes med et tilsvarende salsahold, tilbydes et nyt hold der begynder efter sommerferien.

Ideen med salsaundervisningen er at give piger og kvinder med overspisning mere selvværd og mod på livet. Salsaundervisningen handler om dans, leg, kropskontakt, personlighed, livskvalitet, sjov og ballade, og livsglæde!

Anne Julie fortæller selv om salsaundervisningen: Pigernes selvværd øges gennem dansen, og fører dem hen, hvor de bedre kan acceptere og rumme det, som før var svært og angstprovokerende at mærke - de kan være i egne følelser og acceptere sig selv, give sig selv plads i livet.

Dansen kan give dig et frirum, hvor du kan slippe angsten gennem kreativ udfoldelse uden at skulle bruge hovedet, hvor dæmonerne sidder. Du får mulighed for at udtrykke dig uden om den begrænsende fornuft, og for en stund bare være til og glemme spiseforstyrrelsen.

I danseundervisningen er du sammen med andre i samme situation, og i det trygge fællesskab skal dansen og musikken give ro til at mærke krop og person indholdsmæssigt frem for form. Undervisningen foregår i lokaler i Københavns centrum.

Prisen er 750 kr. for medlemmer og 1000 kr. for ikke-medlemmer.

Sted

Sankt Knuds vej 36

1903 Frederiksberg

Det er fast om tirsdagen fra 1. september og 15 uger frem. Husk efterårsferie i uge 42.

Holdet starter kl. 15.30 - 16.40. Dette hold er overspisere.

Tilmelding og betaling på

www.spiseforstyrrelser.dk eller tlf.: 3536 49 3

Klik for større version
Oprettet: aug 2009

Kontakt annoncøren

D
C
s
s
Z
G
p
S
Skriv koden uden mellemrum og med små/store bogstaver.
Opret gratis annonce